Jord til Bord - Mejeriprodukter

Smør:

Det har været stor succes at lave smør :) Børnene i huset har allerede produceret smør ad 3 omgange! De er helt vilde med at komme "kværn-salt" i, da saltkrystallerne forbliver store og knasende. Det er ikke helt sundt - hverken fedtet eller saltet.... meeeen.... god smag og indsigt i, hvad vi kommer i munden må og bør være en del af at være et æstetisk nydende menneske ;)

Fremgangsmåde:

 

1/2 ltr fløde giver ca tilsvarende hvad der svarer til en pakke smør (250 g)

Resten bliver til kærnemælk (som jeg brugte til kærnemælkssuppe til Jord-til-bord-gruppedelen)

 



 

Fløden hældes i skål...

Piske, piske, piske, piske...



 

...piske. Fedtstoffet vil begynde at samle sig...

Det ses her, at fedtstoffet har skilt sig fra væden (kærnemælken):

 

Smørret drypper af i en sigte:

 

Salt tilsættes:

 

Færdigt smør:

Tykmælk:

 

Vi fik altid tykmælk som børn - kun om sommeren, formentligt det var lettere at få mælken til at syrne pga temperaturen. Vi fik ALTID revet rugbrød og farin på. Det smagte dejligt!

Det er blevet prøvesmagt og fundet ok af børne-dommer-panelet, men de ønsker ingen gentagelse :)

 

Fremgangsmåde:

 

1 ltr sødmælk

2 dl kærnemælk

1 dl fløde

 

Det hele røres sammen i en skål:

 

Skålen skal stå ude et døgns tid og syrne:

 

Stilles i køleskab (smager bedst koldt)

 

Og serveres eventuelt som her med rugbrødsdrys:

 

 



At arbejde med ler - figurer...

Med erindring om en tidligere erfaring med at lave figurer af hhv dekorations-ler og rød-ler, var det min intention, at jeg ville lave noget der kunne bruges til påske - jeg havde ikke nogen påske-udstikker-forme, så jeg ville starte med at afprøve hvordan jeg kunne få leret til at makke ret. Med de tidligere erfaringer med at lave skåle og perler, var jeg lidt pas på materialet! Jeg syntes det er svært at arbejde med fordi det klistrer helt vildt. Jeg tænker, om der måske kan være forskel på tørstof-indholdet i forskellige leveringer? Jeg erindrer i hvertfald ikke, at det var så besværligt som jeg syntes det er nu....

Jeg forsøgte at tage en klump ler i en plastpose og rulle den ud. Bagefter klippede jeg posen op. Der var spor af plastikfolder i leret - dem ville jeg glitte med vand:

 

Kage-udstikkere til dyrene og en lille kniv til hjertet:

 

Emnerne ligger til tørre:

At arbejde med ler - perler og terninger....

Min datter sagde en dag: "Nu skulle vi IGEN brænde perler på bål!" - Hun har åbenbart prøvet det flere gange. Jeg bad hende derfor være min supervisor på projektet :)

Først trilles nogle kugler, så laves der hul til en snor - kuglen bliver dermed til en perle ;)

 

Deko med en tændstik:

 

En kugle trykkes forsigtigt på 6 sider så den bliver til en terning. En tændstik laver prikkerne:

 

Herlighederne lægges i en gammel kagedåse med lidt halm. Dåsen smides i et bål et par timer:

 

 

Dåsen fiskes ud med en tang:

 

 

Perler, terninger og halm er forkullet (fordi de har gennemgået en ufuldstændig forbrændings-proces):

 

Det færdige resultat - Som min datter (9 år) sagde: "Jeg sagde jo de blev grimme!". Jeg har selv svært ved at se det æstetisk skønne i dette, men nu er det prøvet ;)

 

 

At arbejde med ler - skåle....

I denne periode har vi været på opdagelse med ler... ;)

Jeg har tidligere lavet fine og sjove småting af almindeligt dekorations-ler. Det har været i forbindelse med at lave jule-dekorationer, og så har leret jo været lige for hånden. Jeg har sammen med børn lavet små hjerter til juletræ/gavekort, vi har lavet svampe til jule-dekorationer og vi har lavet nisser. Alt sammen er dog noget der med tiden forgår i vinteropbevaringen. Jeg har også for mange år siden prøvet at lave nogle hjerter af det jeg i dag tænker var rød-ler. Det var en keramik-udstilling med en lille work-shop på den lokale præstegård. Efterfølgende kunne man hente sine små værker når de var blevet brændt.

Jeg tænkte, at jeg i denne proces ville afprøve om jeg kunne lave mere af rød-ler. Derfor købte jeg 10kg ved http://www.cchobby.dk/roedler-m-chamotte-10-kg.aspx  - "pakke-post-kiosk-damen" var meget interesseret i, hvad der mon kunne være i sådan en tung kasse ;-D

Først ville jeg forsøge at lave skåle der i størrelse vil være til at anvende til f.eks salt eller fyrfadslys.


Ler, vand og en tallerken som underlag:

 

Det var noget frygteligt griseri - så der er ikke billeder af alle del-processer.

 

1. fremgangsmåde:

 

1) forme en kugle

2) udhule kuglen forsigtigt med våde tommelfingre

3) forsøge at få "væggene" lige tykke

4) forsøge at få skålen fri af underlaget - den suger sig fast!

5) forsøge at glitte med vand og lave rimelig ens højde.



 

2. fremgangsmåde:

 

Jeg husker svagt fra formningstiden at man kunne lave en bund og så rulle nogle pølser og sno som sidevægge.

Det var ikke nogen succes!

Det var noget værre pjask at arbejde med - for klistret til at rulle på et underlag. Forsøgte med vand, men det blev noget sjask!

 

Lidt deko med en tændstik...

 

Så må vi se, om jeg når til UCSyd og få det brændt...



Fra Jord til bord

målgruppe: Børn i SFO, 6-9 år

Målgruppen er valgt udfra, at det er den alder jeg har mulighed for at engagere i praksis. Aktiviteten kan dog sagtens tilpasses både yngre og ældre børns lærings- og udviklingstakt (Edlev, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, s. 164). Min målgruppe er i "symboldannelsens tid", det vil iflg Mogens Hansen (1997) indeholde: kropssproget/rytmen, mimikken,musikken/rytmen, talen, billederne og matematikken (den naturlige, ikke skolens).

Vi har i vores gruppe valgt at lave et "Jord til Bord-projekt" med mad i en historisk kontekst. Vi har som udgangspunkt valgt at anvende en Rømertopf til tilberedning af grøntsager, en nakkekam med brød-tilbehør. Til dessert har vi lavet en kærnemælkssuppe. Det er nord-nordisk husmandskost i den forstand, at det er enkel mad af tilgængelige råvarer: Grove grøntsager, mælk, kød, øl, korn. Vi har taget os en lidt friere fortolkning over nogle af råvarerne - f.eks har jeg brugt en almindelig pilsner til at simre stegen i. I forhold til min egen private madkultur, er det en absolut afvigelse at anvende øl i maden - vi ville til en lignende ret normalt anvende vin eller boullion/fond. Det smagte klart anderledes, men både børn og voksne var enige om, at det var en succes :)

Dominik laver grøntsager i Rømertopf: http://dominik-vnt.blogspot.de/
Dirk laver brødtallekner: http://ucsydnaeve-vnt.blogspot.dk/

Didaktiske overvejelser:

Ved at indtænke konceptet i en historisk kontekst og realisere en praksis med børnene, kan vi med forskellig vægtning tilgodese ethvert af læreplanstemaerne:

1) Barnets alsidige personlige udvikling:

Barnet udvikler færdigheder og kompetencer på et generelt plan ved at indgå i samspil med den, voksne, med historien, med remedierne.

2) Sociale kompetencer:

Barnet udvikler sociale kompetencer ved at skulle indgå i et samspil med de øvrige medvirkende i projektet.

3) Sprog

Barnet udvikler sit sprog og udvider sin begrebsverden.

4) Krop og bevægelse

Barnet udvikler i dette projekt bl.a finmotorikken ved at være med til at tilberede maden. Det får sansestimuli ved f.eks smag, dufte, konsistens og syn.

5) Naturen og naturfænomener:

Barnet udvikler sin viden om tilberednings-processer: f.eks varme. Barnet får en indsigt i hvad der bringer maden på bordet, hvor det kommer fra. Der kan også formidles biologiske processer i både maden og i mennesket der indtager maden.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier:

Ved at lave en rammefortælling med en historisk dimension får barnet indsigt i dels andre kulturer og dels egen kultur. Barnet udvikler værdi-normer baseret på det formidlede.

Mine delopgaver til gruppedelen var at tilberede en nakkekam i Rømertopf, samt lave en kærnemælkssuppe (Den er egentligt fra min individuelle "mejeri-produkt-opgave", men pga relevans for den historiske kontekst, samt at vi gerne ville have en efterret. En efterret er i historisk forstand en ret der kommer efter forretten som er det egentlige måltid. I dag ville vi kalde det en dessert - Ved afdækning af begreberne med børnene, var der ikke kendskab til hvad en efterret er - de kender til masser af desserter, alle sammen meget søde. Historisk er det af nyere dato med meget søde desserter når vi taler "husmandskost", derfor syntes vi, at kærnemælkssuppen passer fint til konceptet.

Grisen til nakkekammen er fra en af 4 "kæle-kød-grise" fra sidste sommers egen samling. I vores familie vægter vi, at formidle værdier og viden der baserer sig på dyrevelfærd, bæredygtighed, viden om hvad vi spiser og et minimum af madspild. Det er en udvidelse af "jord til bord-konceptet" der sagtens kan gennemføres i større eller mindre omfang i institutioner. Der kan f.eks anskaffes høns til at give æg og grydesteg, eller der kan etableres større eller mindre haver.

Grisen:

Rømertopfen:

Stegen gnides med salt:

Til at give smag: groftsnittet selleri, løg, pastinak, gulerod, løg.

Overhældes med øl:

Efter 3 timer i ovnen ved 120 grader:

Klar til tranchering :)

Supermørt!

Da Dominik havde grøntsagerne i Flensborg, var det jo dejligt at vi havde vores egne :)

De havde en anderledes men dejlig smag af øllen :)

Kærnemælkssuppe:

Vi har desværre ikke en ko vi kan malke :)  så det blev almindelig piskefløde.

Fløden piskes til den skiller i smør og kærnemælk:

Det ses her at fedtstoffet begynder at samle sig:

Smørret tages fra til anden behandling og kærnemælken bliver i skålen.

Ingredienser til suppen:

Kærnemælk

Maizena

sukker

citronskal

rosiner

Det hele omrøres:

Og koges til det tykner let:

VElBEKOMMEN ;)

Vi har allerede siden været nødt til at lave en større portion af købt kærnemælk, da der kun var en lille smagsprøve til de 4 deltagende børn.

Dommerkomitéen var alle enige om, at det var suppen med den købte kærnemælk der var bedst - den blev lidt tykkere og mere smagfuld. Så ved senere smør-kærning er vi enige om, at kærnemælken skal anvendes til at bage med i stedet.

Konklusionen er herfra, at det har været sjovt og indsigtsfuldt at tage børnene med i "Jord til Bord-projektet" - det er en proces der kan fortsætte i det uendelige ;)

Naturfænomener - Forår

Naturen kan danne ramme for adskillige læreplansbestemte tema-aktiviteter og den kan være et mål i sig selv. 

At arbejde med naturen og naturfænomener med børn handler om, at give børnene muligheder for at opleve naturen og årstider. Det handler om, at skabe mulighed for oplevelser og for at sanse, udforske, undersøge, eksperimentere.

Som natur og naturfænomen-aktivitet har jeg valgt at lave en eftermiddags-ekspedition : ”Find forårs-tegn”. Den er ment som en aktivitet der kan stå alene, en aktivitet der kan udføres spontant. Det er også en aktivitet der kan indtænkes i et større tema-forløb. Det kan for eksempel være et forløb om årstider, træers liv, sanser og meget mere.

Find forårstegn-SMTTE:

Aktiviteten blev startet op d. 2. marts.

Sammenhæng:

Jeg ønsker at skabe viden om årstidernes vekslen og særlige udtryk, Jeg vil med aktiviteten benytte mig af min omgivende natur for at anskueliggøre, at der findes tegn overalt, man skal blot lede. Jeg ønsker også at skabe en bevidsthed om, at 1. marts er første forårsdag - drengen jeg har med, erklærede nemlig, at det troede han i hvert fald ikke på, for det var jo s…. koldt!

Mål: 

at skabe bevidsthed om den konkrete årstid vi har lige nu. At drengen får en æstetisk og sansestimulerende oplevelse. At drengen får en oplevelse af, at naturen er i konstant udvikling – også selvom det ikke er særligt tydeligt.

Tiltag: 

Jeg inviterer med på gåtur over i vores skov. Jeg fortæller at vi skal finde tegn på at det er forår. Jeg skaber en stemning af, at der er ”noget” at finde.

I skoven stiller jeg spørgsmål der ansporer til at se sig omkring. Jeg er forberedt på, at en utålmodig og urolig dreng på 7 år kan have brug for hjælp til at ”zoome” ind på få ting. Han kan ikke overskue at finde tegn i en hel skov og vil blot opleve en sådan aktivitet som ”at lede efter en nål i en hø-stak”. Jeg har på forhånd gennemtænkt, at han vil kunne se tydelige tegn på forår på en tjørn og ved at lede under bladene i skovbunden. Jeg venter taktisk med at spørge konkret til vi står lige ved siden af tjørnen. Mange børn ville fint kunne undersøge på egen hånd, men en dreng der har voldsomt svært ved at holde fokus og motivation har brug for, at der hurtigt kommer en ”belønning” i form af et konkret tegn. Endvidere er hans begrebsverden temmelig begrænset, så han har ingen idé om hvad et forårstegn kan være.

Tegn: 

Jeg ønsker at se tegn på, at drengen rører ved ”tegnene”, at han sætter ord på det han ser og at han forhåbentligt på eget initiativ ser efter tegn som jeg ikke udpeger.

Evaluering: 

Drengen startede med at løbe ind i skoven mens han fjollet drejede hovedet hurtigt fra side til side og råbte. ”Tegn, tegn! – Hvilke tegn?! Jeg kan ikke se nogen tegn!”. Han bliver mere fokuseret da jeg kan fremvise grønne skud på en tjørn, men stiller spørgsmål ved, hvordan vi kan vide at det er et forårstegn. Hans forhåndsviden er mangelfuld og han kan ikke se en sammenhæng mellem skud og forår. Jeg vælger at afkorte aktiviteten og går direkte til at rette fokus mod skovbunden – her finder vi frisk græs. Det er noget han har en forhåndsviden om. Han kan relatere til græs der vokser og som skal klippes om sommeren. Pointen er tydelig og han bliver ivrig og graver hurtigt mere frem. Efter et par succéser bliver det den egentlige graveaktivitet der er sjov, og han leger han er en hund. Jeg accepterer at aktiviteten er slut og vi leger i stedet hunde.

Jeg fik en viden om, at drengen ikke har en særlig stor begrebsverden omkring naturens processer. Vi har indkøbt blomsterfrø han selv har udvalgt og har kigget på anvisningerne, der tydeligt formidler optimale tidspunkter for hvornår der skal såes, gros og høstes. Han kom i går med en krokus og konstaterede, at det jo var en forårsblomst.

Her finder han spirende forårsbebudere:

Her finder han knopper på bl.a. hyld, bøg og tjørn:

Siden d. 2. marts har vi været i skoven dagligt. Drengen er nu optaget af mange forårstegn - han bruger sine sanser: ser, dufter, lytter

Her insisterer han d. 20. marts på, at der skal tages billede af, at hyldens blade titter frem ;)